Der er meget snak om klima og klimaproblemer i verden. Det kan være svært at finde ud af hvad der er rigtigt i den snak, derfor har vi her på siden en lille introduktion til det og nogle links til andre steder hvor du kan læse mere om det.

Der findes ikke så meget materiale på nettet for unge imellem 8-12 år så du er nødt til at søge og lede på mere voksne sites. Et godt udgangspunkt er er Energi og klimaministeriets 1tonmindre hjemmeside, www.1tonmindre.dk. Her er bla. en oversigt over hvad der kan ske hvis temperaturen stiger 1 grad, 2 grader, 3 grader osv.

Københavns Kommune har også en del rigtigt fine links til klimarettede undervisningstilbud til børn på deres hjemmeside www.groen-skole.dk. Tilbuddene er primært til børn i Københavns Kommune, men andre kan også finde inspiration på siden.

• Grundlæggende klima
• Luften og Atmosfæren
• Drivhuseffekten
• Forbrænding
• Fotosyntesen
• Kulstof kredsløbet – fossile brændstoffer
• Befolkningsvækst
• Isen smelter og havene stiger
• Ekstremt vejr
• Ren energi

• Grundlæggende klima

  
  

  Atmosfæren omkring planeten fungerer som et beskyttende lag, ligesom glasvæggene i et drivhus i haven. Atmosfæren tillader sollys at komme ned til jorden og holder på noget af varmen. Hvis ikke noget af varmen blev på jorden, ville temperaturen være ca. 30 grader lavere/koldere. I den sidste istid, hvor store dele af Europa var dækket af is, var temperaturen cirka 5 grader koldere, end det er i dag. Atmosfæren er grunden til at vi mennesker kan leve på jorden, som vi gør det.
  
  Atmosfæren består af forskellige luftarter, ilten vi indånder, kuldioxiden vi udånder og en del andre luftarter. Det er balancen imellem disse luftarter, der bestemmer hvor meget varme der bliver på jorden og hvor meget varme der slipper ud i rummet. Når vi ændrer på sammensætningen af disse luftarter, ændrer vi også på hvor meget varme fra solen der bliver på jorden.
  
  Vi ændrer på sammensætningen. Når vi kører i bil, flyver på ferie eller varmer vores huse op brænder vi olie af og det forøger CO2 luftarten.

  
  
• Til toppen

• Luften og Atmosfæren

  
  

  Atmosfæren er et tykt lag af luft rundt om jorden. Det beskytter os mod de ting der kommer fra rummet, solens lys, meteorer og det holder noget af varmen tilbage på jorden.
  
  Når vi cykler kan vi føle vinden, den flyver forbi os og den stopper os en lille smule og hvis det blæser meget stopper det os mere. I luften er der ilt som vi indånder. Når vi trækker vejret fylder vi lungerne med luft og i lungerne kommer noget af luftens ilt ind i blodet. Hvis ikke vi har ilt i blodet, kan vi ikke få energi ud af den mad vi spiser. Hvis ikke der var noget ilt, ville der ikke være det liv på jorden som vi har i dag.
  
  Luften består mest af en luftart der kaldes kvælstof, 78%, Ilt 20%, Aron 1% og CO2 med 0,038%. I luften er der også en smule fugt ca. 1%.
  
  Der er ikke nogen fast grænse for hvornår atmosfæren stopper og rummet begynder. Jo højere man kommer op jo tynder og tyndere bliver luften og til sidst er den der slet ikke mere. Normalt siger man at når man er 100 til 120 km oppe så begynder rummet. ¾ af al luft ligger i op til 11 kms højde.

  
  
• Til toppen

• Drivhuseffekten

  
  

  Drivhuseffekten kaldes det at noget af solens varme bliver nede på jorden, ligesom der er varmere i et drivhus end der er udenfor, fordi noget af solens varme bliver inde i drivhuset. Jo mere solen skinner, jo mere bliver jorden og vandet varmere.
  
  Hvis det er overskyet kommer der mindre sol ned på jorden og jo højere solen er på himlen jo mere varmer den. Hvis solen var lige oppe over dig ville den varme allermest. Netop som den gør på ækvator hvor solen midt på dagen står lige oppe over dig.
  
  Klimaet det er vejret på et bestemt sted. Det er varmere på ækvator end det er i Grønland, de steder har deres forskelligt klima, men der er forbundet med vind og havstrømme som flytter varme og kulde rundt på kloden. Når det i Danmark blæser fra nord og nordvest er det som reglen koldere end hvis det blæser fra syd og sydøst.
  
  Hvis vi ændrer på drivhuseffekten og lader mere varme blive på jorden, ændrer man på hele klimaet på hele jorden. Nogen steder vil man være glade for at det bliver varmere, vi ville være glade for hvis det var lidt varmere om sommeren, men andre steder ville det betyde rigtig meget. Nogen steder er det så varmt at det er svært at være der, når det bliver varmere der kan man slet ikke leve der mere, og hvis isen smelter i Grønland stiger vandet i havene og store områder kan blive oversvømmet.
  
  Jo varmere vand er jo mere vand fordamper, jo hurtigere tørrer f.eks vådt tøj. Jo mere vand der fordamper jo voldsommere uvejr som storme kan man få. Fordampning af havvand er nemlig hovedmotoren i storme og orkaner.
  
  Den vitigste grund til den globale opvarmning er forøgelsen af luftarten CO2. CO2 dannes når man brænder fossile brændstoffer som kul, olie, benzin og gas af. Jo mere man brænder af jo mere CO2, jo mere CO2, jo mere opvarmning.

  
  
• Til toppen

• Forbrænding

  
  

  Hvordan laves CO2, jo CO2 dannes når man brænder noget af. Når man sætter ild i et bål danner man CO2, når man varmer sit hus op brænder man olie af. Olie man har hentet op af dybe huller i jorden eller langt nede under havets bund. Når man brænder det af, laver man CO2.
  
  Afbrænding, når der går ild i noget, det er nemlig en reaktion imellem noget der indeholder C, kulstof. Kulstof findes i mange ting. Kulstof findes i planter og i træer. Det findes i sukker, det findes i benzin, det findes i gas. Ja alt der kan brænde findes der kulstof i. Det er nemlig derfor det kan brænde. En anden meget vigtig ting når noget skal brænde er luft. Hvis ikke der er luft, kan ting ikke brænde. Prøv at lukke for en brændeovn og skrue helt ned for spjældet. Hvad sker der, jo ilden går ud. For at ting kan brænde skal der luft til. Det er ikke bare luft, det er den ilt der er i luften der skal bruges til at brænde.
  
  Kulstof kalder man C og ilt kalder man O, derfor når man brænder kulstof af laves der CO2. 2 fordi der skal bruges 2 gange ilt for hver C man brænder af.

  
  
• Til toppen

• Fotosyntesen

  
  

  Når alle planter gror, når de vokser, så danner de kulstof ud af jorden, luften, vand og sollys. Det planterne gør kaldes fotosyntese. Fotosyntese er en kombination af CO2 fra luften, vand (H2O)fra jorden og luften og så sollys. Det er det omvendte af afbrændning. Fotosyntese bruger CO2 fra luften og danner kulstof i planten og ilt O som de slipper ud i luften.
  
  Det er derfor man kalder regnskoven i Sydamerika for verdens lunger, den renser luften for CO2 og laver ilt O.
  
  Ilten O som vi bruger når vi brænder noget af.
  
  Dvs. Forbrænding og Fotosyntese støtter hinanden. Det kaldes et kredsløb, og det hedder carbon kredsløbet. Det vi frembringer bruger vi i noget andet osv. Det kører rundt i ring, i et kredsløb.

  
  
• Til toppen

• Kulstof kredsløbet – fossile brændstoffer

  
  

  Den grundlæggende mekanisme I naturen er kulstof kredsløbet, hvor al den CO2 der bliver dannet bliver brugt af planterne til at danne nyt kulstof materiale og danne ny ilt, O. Lige fra det tidligste tidspunkt i jordens historie har dette kredsløb eksisteret og det er den vigtigste motor i al liv på jorden i dag.
  
  Kulstofkredsløbet virker både på land og i havet. Planterne og træerne på jorden tager CO2 fra luften og sammen med sollyset og vand danner de kulstof og frigør Ilt. Det samme sker i havet. Her er det alger, bundplanter og bakterier danner kulstof og frigør ilt ved at tage CO2 fra luften eller fra vandet og frigør ilt. Der hvor luften møder vandet blander de sig lidt med hinanden, luften bliver optaget i vandet og vandet fordamper op i luften. Når det blæser og der er store bølger sker det meget hurtigere end ved vindstille hvor havet er helt fladt og blankt. En stor del af atmosfærens CO2 optages i havene på jorden.
  
  I gennem millioner og millioner af år har dette kredsløb brugt mere CO2 end det har skabt. Dvs. der er ikke brændt lige så meget træ af som der er skabt. Alt det materiale der er blevet skabt er blevet presses sammen og over mange millioner af år er det blevet til det olie, kul og gas som vi finder rundt om på jorden.
  
  Det meste energi i verden kommer fra disse fossile brændstoffer, til at varme huse, til at drive skibe, til at tranportere varer på lastbiler, til at køre i bil, til at lave elektricitet. Når vi gør alt det sender vi al det CO2 ud i luften og vi sender meget mere CO2 ud i luften end træerne, planter og algerne kan bruge og fjerne. Så hver dag bliver der mere og mere CO2 og mindre og mindre olie, kul og gas.
  
  Vi skal finde ud af at lave energi ud af andet end ved at afbrænde den sidste olie, kul og gas. Vi skal finde ud af at få energi fra solen, fra vinden, havet, fra varme kilder, . . . . . i stedet for.

  
  
• Til toppen

• Befolkningsvækst

  
  

  Antallet af mennesker I verden bliver ved med at stige og i dag er der mere end 8 gange så mange mennesker som der var i 1750 og det stiger stadigt. Så selv om vi hver især ikke producerer mere CO2 vil der komme mere og mere CO2 fordi vi bliver flere og flere mennesker på jorden.
  
  Men ikke alle mennesker på jorden producerer den same mængde CO2. Folk i den vestlige verden som i Danmark, Europa og Nordamerika producerer 10 til 20 gange så meget CO2 som folk i mindre udviklede dele af verden. Så et menneske i Danmark producerer den same mængde CO2 som 11 mennesker I Pakistan, 25 mennesker fra Ghana. Hvis du bor I USA producerer du lige så meget CO2 som 21 mennesker fra Pakistan eller 47 mennesker fra Ghana.
  
  Så hvis de mennesker der lever i f. eks Pakistan eller Ghana skal blive lige så udviklet som Danmark vil det betyde en stor ekstra stigning i CO2 udslippet.

  
  
• Til toppen

• Isen smelter og havene stiger

  
  

  Når jorden bliver varmere bliver havene varmere og når vand bliver varmere udvider det sig en lille smule. Når der er rigtig meget vand bliver en lille smule også til noget.
  
  Når jorden bliver varmere smelter der mere is, is der ligger på nord eller sydpolen og den is der er i bjerge rundt omkring i verden, og når isen smelter stiger havene, der bliver mere hav.
  
  Der er flere meninger om hvor meget havet stiger og hvor hurtigt havet stiger, men det stiger. I de sidste 16 år er havet steget med 3 millimeter om året, eller ca. 4-5 cm i den periode. Det lyder ikke af meget men på 100 år bliver det 30 cm, og så er det pludselig meget. Der er også nogen der mener at det vil stige meget mere i fremtiden.
  
  I Bangladesh, der for det meste består af et stort flod delta (det flade land lige før en flod løber ud i havet) regner man med at havet vil stige 45 cm indenfor de næste 40 år. Hvis det sker vil en del af Bangladesh blive oversvømmet. Så meget som 1/3 af hele Danmark, så stort et område vil blive oversvømmet. Alle de mennesker og alle de dyr der lever der i dag vil blive nødt til at flytte og finde andre steder at bo og leve.
  
  Hvis alt is på hele kloden smeltede ville det svare til at havene ville stige med ca. 70 meter.

  
  
• Til toppen

• Ekstremt vejr

  
  

  En af de ting man siger er tegn på klimaforandringerne er mere ekstremt vejr, stærkere storme, varmere somre, kraftigere regnvejr og så videre. Det vil både f.eks storme oftere og storme kraftigere, alt sammen fordi jorden bliver varmere.
  
  Noget af det voldsomme vejr vi vil opleve er:
  
  Orkaner, når havene bliver varmere kommer der flere orkaner og der kommer kraftigere orkaner.
  
  Oversvømmelser. Når havene bliver varmere fordamper der mere vand, og kommer der mere vand i luften kommer der mere vand ned, så vil det regne mere. Men det vil ikke være overalt. Der vil falde meget mere regn nogen steder, og andre steder vil der falde meget mindre regn.
  
  Ørken, steder hvor der i dag bor mennesker vil blive forvandlet til ørken, fordi det ikke vil regne længere i de områder. Allerede nu oplever man stor mangel på vand i f.eks. Californien, Australien og Spanien.
  
  Skovbrande. De steder hvor det regner mindre bliver mere tørre og når det så samtidigt bliver varmere kommer der flere og flere skovbrande som breder sig og afbrænder huse og landsbyer.

  
  
• Til toppen

• Ren energi

  
  

  Hvis vi skal udlede mindre CO2 er det nødvendigt at brænde mindre fossile brændstoffer af og udvinde energi på en måde der ikke udleder CO2, eller kun udleder den mængde CO2 vi sørger for bliver fjernet igen.
  
  Andre måder at producer energi på kan være:
  
  Vindenergi. Vind energi har udviklet sig voldsomt og specielt i Danmark hvor vi i dag producerer knap 20% af vores elektricitet med vindmøller. Elektriciteten bliver ikke lavet ved at brænde noget af, men ved at vinden drejer møllevingerne rundt, så de driver en turbine der laver elektricitet. Det blæser ofte meget og længe og derfor kan man producere rigtig meget elektricitet med vindmøller. Men vi bruger også strøm og energi når det er vindstille, så vi kan ikke kun bruge vindmøller.
  
  Solkraftanlæg. Der findes to slags solkraftanlæg. Det ene er et panel hvor solen varmer vand op, som vi så kan bruge til tage brusebad i eller til at varme huset op med. Det andet er et panel der laver strøm når solen skinner på det. Især i de områder hvor solen skinner meget og skinner meget direkte kan man producere meget elektricitet og varme. Hvis man kunne dække hele Sahara ørkenen med solkraft anlæg ville man på under en dag få nok energi til hele verden i et helt år. Men der hvor solen skinner mest og mest direkte har man ikke brug for at varme husene op og når solen er gået ned skal man stadig bruge strøm, så man kan heller ikke kun bruge solkraft.
  
  Der findes mange andre måder at producere energi, man kan lave strøm ud af havets bølger, og ud af havets tidevand. Man kan også lave benzin, dieselolie og gas ud af planterester og ud af affald.

  
  
• Til toppen