Trangen til at tegne og fortælle historier i billeder, har eksisteret hos alle folkeslag. På græske vaser kan man se sportsfolk, scener fra krige med heste og stridsvogne, og fra fester med folk der danser. I vores egne kirker har man også malet billeder med fortællinger fra biblen, og i Japan har man i mange århundreder benyttet billedbøger.
At animere betyder at give liv. Vi kan animere en tegning, en dukke eller en figur tegnet på en computer.
En simpel og sjov måde at lave film på, er en flipblok. Man starter med at tegne sin figur på sidste side i blokken og tegner så figuren på alle de andre sider og for hver ny tegning flytter man den en lille smule. Når man hurtigt bladrer igennem siderne, får man en fornemmelse af en flydende bevægelse. Det er lidt ligesom fjernsyn. Når vi ser fjernsyn, ser vi det som en flydende ting, men i virkeligheden er det faktisk en masse enkelte billeder, der vises hurtig efter hinanden. Når ting bliver vist i hurtig rækkefølge tror vores øjne og hjerne nemlig, at det er én lang flydende bevægelse.
Når man selv skal lave en tegnefilm, skal man allerførst skrive sin idé ned, hvor man kort og simpelt fortæller så godt man kan, hvad der skal ske. Derefter tegner man et par simple skitser, der viser hvordan handlingen skrider frem. Tænk på hvordan du vil fortælle andre, hvad din film skal handle om og hvilke personer og elementer der er med og tegn dem. Sådan en række tegninger der viser hvordan filmen skrider frem, kaldes et storyboard.
En film er delt op i scener. Prøv bare at tænke på den sidste film du så. Hver gang man skifter i tid (man ser f.eks. noget fra fortiden, noget der sker lige nu, eller noget fra fremtiden) eller sted (i huset, på en båd, i klasselokalet osv.) skifter man scene. Det er stedet og tidspunktet der bestemmer scenen (og nogen gange handlingen, f.eks følger man en mand der går ned af en gade. Imens han går flytter han sig jo fra sted til sted, men det er alligevel samme scene).
Ligesom selve filmen er en scene delt op i tre dele, en begyndelse/indledning, en handling og en afslutning. F.eks ser man en mand der er ved at lave morgenmad i et køkken. Det er begyndelsen, hvor man ser hvor man er og hvem der er med. Han fortsætter med at dække bord og riste brød og vi forventer, at når han er færdig vil han sætte sig og spise. Pludselig ringer telefonen og manden går hen og tager den, ser hvem der ringer og ivrigt svarer telefonen, det er handlingen. Efter han har snakket skynder han sig ud af køkkenet, det er afslutningen.
Når man er færdig med sin beskrivelse af filmen og sit storyboard, går man i gang med at tegne baggrunde og objekter og vælge figurer. I filmværkstedet ligger der allerede nogle baggrunde, objekter og figurer og der er mange flere ting her på siden du kan hente. Klik ind på grafik og find dem, der passer til din historie.
Animtoon bruges både til at lave selve filmen og til at forberede figurer, baggrunde, objekter og lyde. Du kan nøjes med de figurer, baggrunde, objekter og lyde der er i programmet eller på hjemmesiden, eller du kan selv lave nye animerede objekter, baggrunde eller optage dine egne lydeffekter til at bruge i programmet.
Inden du går i gang med at lave den helt rigtige film, så prøv at lave 4-5 forskellige små film. Optag nogle scener og lav dem til en film. Leg dig frem. Når du synes du kan finde ud af at bruge Animtoon, så er du parat til at lave dine egne film fra bunden af.
Vejledning til hvordan du bruger Animtoon finder du under Animtoon i menuen ude til venstre.
Links til mere om animation og den gode historie finder du hos DFI, Dansk Film institut: Animation i skolen. (Men det er nok mest til dine lærere eller til dine forældre).
DownloadFilmværkstedet Animtoon |
|
19 MB | kun til pc
Opret en bruger og kom igang med det samme! |
Så har vi fundet vinderne i Den Store Klimategnefilmskonkurrence.
Vi ønsker stort ti...